JR Anlæg & Haveservice er en lokal virksomhed med mange års erfaring inden for anlæg og haveservice. Anlægsgartner Jan Ribergaard startede virksomheden op i 1995, og vi har lige siden udført forskellige arbejdsopgaver. Vi anlægger, og vedligeholder haver og grønne områder hele året rundt hos private, grundejerforeninger, virksomheder og det offentlige, hvor vi har en del institutioner.
Vi tilbyder professionelt arbejde af høj kvalitet, samtidig med at vi arbejder hurtigt og effektivt, og anvender en moderne maskinpark, der sikrer dig et godt resultat. Vi gør meget ud af, at arbejdet er udført ordentlig første gang, og at kunden er tilfreds.
Hos JR Anlæg & Haveservice er Jan Ribergaard den ansvarlige anlægsgartner. Derudover har vi oftest en lærling ansat, som vi følger i hele uddannelsesforløbet. Det er vigtigt for os, at vi får uddannet nogle gode lærlinge, som kommer ud med en masse kvalifikationer. Selvom at vi er en mindre virksomhed, er vi også leveringsdygtige i større projekter.
Vi har en stor kundekreds, hvor vi både har faste aftaler og kontrakter med kunden om pasning af haver eller områder, men vi har også nogle kunder, som vi kun laver enkelte opgaver for. Vi gør meget ud af at være en lokal virksomhed, som er kendt i lokalområdet, men vi varetager selvfølgelig også opgaver andre steder end omkring Solrød Strand.
Du er altid velkommen til at ringe på telefon 20 12 91 79 og få et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.